Her opsættes generelle indstillinger for hele systemet.
Tid imellem perioder: er den tid der max. må være imellem en udstempling og den efterfølgende indstempling. Hvis denne tid overskrides, vil systemet beregne perioderne som 2 separate perioder med beregning af normaltid og overtid på hver periode hver for sig. Det kan lade sig gøre at underkende systemets beslutning om at skille eller sammenkoble perioderne i stempeldatabasen.
Max. tid i periode: er den tid en periode max. kan være. Hvis denne tid overskrides, vil systemet markerer stemplingen som en fejl der ikke kan beregnes. Det er dog muligt at godkende overskridelsen i Behandel Fejlstemplinger.
Auto Execute: er tiden mellem autoudførsel af aflæsning, beregning, eksporter og importer. Dette er et tilkøbsmodul.
Under fanebladet Autoexec opsættes hvor ofte de enkelte autofunktioner skal udføres. Her er aflæses der hver gang (hver 15. min.). Beregning sker hver 2. gang (hver 30. min.). Overførsel af status sker med 1 time og 15 minutters mellemrum og eksporten sker hver 30. minut.
Daglig Backup: er det tidspunkt hvor systemet skal lave en sikkerhedskopi til c:\dtbackup mappen på serveren. Modulet er en del af AutoExec modulet beskrevet ovenfor.
Overtid indeholdt i normaltid krydses af, hvis overtid skal betragtes som et tillæg til normaltiden.
Ex. en medarbejder har været på arbejde 10 timer en dag. Systemet forventer kun en arbejdsdag på 7 timer, og giver derfor overtid for de sidste 3 timer (vi ser i dette eksempel bort fra pauser). Hvis dette felt ikke er krydset af, vil systemet give medarbejderen 7 timers normaltid og 3 timers overtid 1. Hvis der er markeret i feltet, vil systemet give 10 timers normaltid og 3 timers overtid 1.
Fjern Ikke Hensats Afsp Fra Normaltid: bruges sammen med Overtid Indeholdt Normaltid til at fortælle systemet at overtiden ikke skal fjernes fra normaltiden i forbindelse med afspadserning.
Beregn Uafsluttede Stemplinger: Normal beregner systemet kun stemplinger der har en 'SL' stempling tilknyttet. Dette kan i nogle tilfældet være et problem, hvis man benytter stemplingerne til faktureringsgrundlag og gerne vil fakturere med det samme opgaven er færdiggjort.
Auto Opret Afspadsering ved manglende stempling: Systemet opretter automatisk afspadsering, hvis en medarbejder i stempler en dag hvor systemet forventer en stempling på medarbejderen.
Autoeksport lukker for rettelse af stemplinger: En del af systemets eksporter kan sættes til at kører automatisk efter Timer Interval: Når dette sker, kan systemet sætte en markering på stemplingerne der bevirker at de ikke efterfølgende kan rettes af brugerne.
Timer Interval: er den interne timer/ur som kørere i hovedmenuen, og som opdaterer antal uberegnede stemplinger og antal fejlstemplinger. Hvis dette tal er sat for lavt og der flere brugere på systemet, kan dette bringe SQL serveren i knæ. Vi har sammen med brugere af systemet fundet ud af at 60 sekunder er et godt tal, hvis der er op til 100 brugere på systemet samtidig.
Dage vis i stemplinger: Systemet viser normalt de sidste 14 dage i stempeloversigten. Hvis firmaet har mange medarbejdere der stempler mange gange hver dag og der benyttes brugerprofiler til filtrering af stemplinger, kan tiden inden visning af stemplinger tage et par sekunder. Denne ventetid kan skæres ned ved at reducerer antallet af dage der skal vises i oversigten. Brugeren kan altid vælge af se flere dage ved indtastning i filter felterne i stempeloversigten.
Tvunget overtid: Afspadsering tæller kun 1:1, hvis ikke medarbejderen stempler på et job der indikerer tvunget overtid eller der beregnes efter et arbejdsmønster der har markeringen "Tvunget Overtid".
Feriefri beregnes efter ferieår: Benyttes ikke længere i systemet.
Rest ferie overføre til næste år: Efter der i systemet er indført ferie- og feriefrikonto, er systemet standard sat til at nulstille feriesaldoen hver år den 30. april. Markering i dette felt bevirker at rest ferien overføres til de efterfølgende år.
Sygesamtaler: gør at systemet holder øje med hvor meget fravær en medarbejder har og informerer brugeren om at han/hun skal indkaldes til sygesamtale hvis der er for meget fravær.
SMS Aflæst: benyttes af systemet til at holde øje med hvilken dato der er den sidst aflæste sms stemplin.
Hvis EmailAlert er tilkøbt, kan systemet sende besked til brugere hvis der er beregningsfejl og sende lønrapporter til medarbejderne (mailadresse på medarbejderne indtastes i medarbejder databasen under fanebladet stamdata.
SMTP (udgående server): er navnet på udgående postserver (ex. smtp.mail.dk)
Brugernavn: er brugernavnet til smtp serveren.
Adgangskode: er adgangskoden til smtp serveren.
Afsender email: er email adresse på afsenderen. Nogle servere skal have en legal afsender adresse.
Port (25): er porten som mailserveren modtager kommunikation på. Default er 25.
Secure TLS: benyttes hvis mailserver kører på en secure forbindelse. Her benyttes ofte port 443 i stedet for.
Fejlstemplinger: er mailadresse som systemet skal sende en mail til hvis der er fejlstemplinger. Hvis der ikke er nogen mailadresse, benyttes den mailadresse der er sat op under brugeren.
Afvigelser: er mailadressen som systemet skal sende en mail til hvis der er afvigelser der skal godkendes. Hvis der ikke er nogen mailadresse, benyttes den mailadresse der er sat op under brugeren.